Onsdagsgåtursklubben har været på tur til Horne
02-03-2025
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt), tekst og fotos Arne Nielsen
Onsdag den 26. februar, havde Birgit, og Karsten Mengel samt Henrik fra onsdags gåholdet arrangeret en tur til Horne – sydvest for Fåborg.
Horne Kirke er en af Danmarks 7 Rundkirker hvoraf de 4 ligger på Bornholm.
Henrik havde aftalt med sin kollega Søren Greve , som er graver og kirketjener ved Horne Kirke, at vi kunne få en rundvisning fra kælder til tag.
Kirken er oprindelig opført som et kombineret forsvarsværk og kirke af Valdemar den Store ca. 1170.
Derefter er kirken vokset ved knopskydning med tårn, skib og kor bygget sammen med rundkirken.
Det var ikke alene fiskerne der lugtede, men også de begravelser af betydningsfulde personer, der blev foretaget inde i – og under kirken – så efter midten af 1800 tallet blev det forbudt at begrave folk inde i kirkerne, og dørene til krypten under kirken blev muret til. – derefter opstod kirkegårdene.


Horne Kirke
Kirken var i mange år ejet af den velstående adelsslægt Bille Brahe , og det bærer den indvendige udsmykning præg af. – Altermaleriet er udført af Eckersberg og den lille døbefont er et tidligt arbejde af Thorvaldsen.

Vi kom op i tagrummet hvor vi kunne beundre den gamle tagkonstruktion og hvælvingerne
Vejret var ikke med os, så vi kunne ikke rigtig nyde udsigten fra kirken pga. tåge.
Turen gik videre til Dyreborg som er en gl. fiskerby – nu nærmest en idyllisk sommerhusby .
Vi startede med at gå en tur igennem Dyreborg skov, hvor Karsten som skovfoged viste rundt – ja, vi startede faktisk med at drikke en kop kaffe, inden vi gik i skoven -Karsten ledte os hen til et ca. 350 år gammelt egetræ – og det er ganske vist! Et imponerende træ – altså ca. dobbelt så gammelt som træet ved grillhytten i Tårup!!
Og så lærte vi også lige at beregne højden på et træ – uden værktøj!

Udflugten sluttede med en frokost på Heimdal på Fåborg havn!
Så var vi også mætte af både indtryk og mad.
