Årets første grillaften var en "publikumssucces" med masser af børn og voksne fordelt rundt omkring Egen og grillhytten

19-05-2026
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt) Fotos Arne Nielsen

Mandag aften kom med rimeligt vejr, og pladsen Under Egen og rundt om grillhytten blev fyldt med grillende Tårupboere (plus nogle gæster).

Både inde i hytten, ved bordene udenfor, bag “hækken” og i græsset hyggede voksne og børn sig et par timer.

Der blev grillet til den store guldmedalje, og snakken gik livligt rundt omkring. Arne talte sig frem til, at der var omkring 40 voksne og 15 børn! – Så mange har vi vist aldrig været før, men der kan godt være flere – og jeg tror, jeg hørte grillmesteren sige, at “ellers finder vi nogen flere borde”.

Børnene fik leget sammen på græsset og på legepladsen, og så var der jo lige det spændende horn på golfbilen.

Alle gik vist glade og fornøjede hjem, og glæder sig til næste grillaften.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment