Tårup/Frørup Seniorklubs komité har en vigtig besked til dig…

18-01-2024
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

Seniorklubben ønsker sig nye medlemmer af komitéen

Medicinhaverne i Tranekær. Seniorklubben på udflugt
Kom og vær med til at planlægge flere gode, hyggelige, spændende og sjove arrangementer i Tårup-Frørup Seniorklub

Har du også –

været med på spændende ture med Seniorklubben?

været til foredrag om personer/steder/oplevelser, du ikke kendte noget til på forhånd?

hygget dig med gamle og nye venner og bekendte til klubbens arrangementer?

nydt lækker mad til forårs- og høstfesten?

følt dig underholdt af sjov og god musik til festerne?

glædet dig over, at vi er så heldige at have en seniorklub i vore landsbyer?

 

Hvis du kan svare JA til et eller flere af disse punkter – så har klubbens komité brug for din hjælp! – for desværre flytter 2 af vore medlemmer fra byen, og vi mangler derfor nye komité-medlemmer, der kan komme med gode ideer til arrangementerne og yde lidt praktisk hjælp ved afviklingen. Hjælp os med at sørge for, at klubben stadig kan glæde os alle sammen med mange slags underholdning i ordets bedste betydning.

Du behøver ikke være meget, meget ”senior” – du skal bare være en af ”de unge, der er blevet (lidt) ældre”.

Ring til enten Kirsten og Erik Press (20477718 eller 51346998), Bjarne Olsen (24 49 65 38) eller Fin og Tove Damgaard Andersen (28937344) og meldt dig til vores hyggelige lille komité.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment