Stiftende generalforsamling for Tårup Landsbyråd

27-02-2025
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt). Tekst Mette Bro

Søndag den 9. marts 2025

 

Dagsorden til stiftende generalforsamling

 

1.Velkomst ved Mette Bro

2. Valg af dirigent og referent

3. Vedtagelse af vedtægter for foreningen Tårup Landsbyråd

4. Valg til landsbyråd

De nuværende rådsmedlemmer er villige til at stille op til bestyrelsen

5. Eventuelt

 

 

Vedtægter for Tårups landsbyråd

Foreningens navn er Tårup landsbyråd

Tårup landsbyråd er hjemmehørende i Nyborg Kommune og dækker Tårup Sogn

 

  • 1 Formål

Stk. 1. Det er landsbyrådets formål at virke for fremme af Tårups særlige interesser og behov, samt være lokalområdets bindeled til Nyborg Kommune, andre offentlige myndigheder, andre instanser og borgerne.

Stk. 2. Tårup landsbyråd har til formål selvstændigt at tage emner af almen karakter op til diskussion, ligesom enhver borger i området kan bringe emner til landsbyrådet.

Stk. 3. Tårup landsbyråd har til formål, i den udstrækning det er muligt, løbende at holde lokalområdets borgere orienteret om landsbyrådets arbejde. Dette kan f.eks. ske gennem medier så som www.taarup.dk, Facebook eller fysiske opslag.

Stk. 4. Tårup landsbyråd skal sende repræsentant til Det Fælles Landsbyråd og være ansvarlig for forvaltning af fælles midler.

Stk. 5. Landsbyrådet er partipolitisk neutralt.

 

  • 2 Årsmødet

Stk. 1. Tårup landsbyråds øverste myndighed er borgerne i Tårup Sogn. Landsbyrådet vælges på det årlige årsmøde, der afholdes i marts måned.

Årsmødet indkaldes via www.taarup.dk eller Facebook. Eventuelle forslag til behandling på årsmødet, skal være fremsendt inden 10 dage før årsmødets afholdelse.

Stk. 2. Årsmødets dagsorden:

  • Valg af dirigent.
  • Formandens beretning.
  • Kassererens fremlæggelse af landsbyrådet økonomi
  • Indkomne forslag
  • Valg af rådsmedlemmer og suppleanter (valg af stemmetællere)
  • Eventuelt

Stk. 3. Borgere, der er fastboende i Tårup Sogn; kan lade sig opstille på årsmødet, hvor de kan vælges.

Stk. 4.Medlemmer af landsbyrådet der fraflytter Tårup Sogn vil automatisk udtræde på det førstkommende årsmøde.

 

  • 3 Landsbyrådet

Stk. 1. Landsbyrådet består af mindst 7 og max 11 medlemmer. Valget er toårigt. Valg af landsbyråd sker ved skriftlig afstemning.

Stk. 2. Landsbyrådet konstituerer sig selv på førstkommende møde og offentliggør posterne.

Stk. 3. Landsbyrådet tegnes af formanden og kassereren i forening.

 

  • 4 Stemmeberettigede

Stk. 1. Fremmødte fastboende personer over 16 år i Tårup Sogn.

 

  • 5 Landsbyrådets virke

Stk. 1. Det påhviler formanden at indkalde til min 4 landsbyrådsmøder med udsendelse af dagsorden.  Forslag, der ønskes behandlet i landsbyrådet, skal være indkommet senest syv dage før mødets afholdelse.
Der føres beslutningsprotokol ved hvert møde.

Stk. 2. I særlige tilfælde sker afgørelser i landsbyrådet ved stemmeflertal, dog således at rådet kun er beslutningsdygtigt, når mindst 5 af dets medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed kan forslaget genoptages til behandling. Ved genbehandlingen tæller formandens stemme dobbelt ved afstemningen.

Stk. 3. Landsbyrådet kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper omkring specielle emner. Til disse grupper kan der tilknyttes fagpersoner, ikke-valgte borgere m.fl.

 

  • 6 Landsbyrådets økonomi

Stk. 1. Landsbyrådets midler tilvejebringes fra driftsstøtte fra Nyborg Kommune.

Stk. 2. Ved projekter søges direkte tilskud fra private/offentlige virksomheder og fonde.

 

  • 7 Vedtægtsændring

Stk. 1. Vedtægtsændringer skal foreligge skriftligt til dagsordenen for årsmødet og vedtages med 3/4 flertal af de fremmødte stemmeberettigede.

 

  • 8 Hæfte

Stk. 1. Landsbyrådet hæfter alene for rådets formue.

 

  • 9 Opløsning

Stk. 1. Landsbyrådet kan opløse sig selv ved en forud varslet begæring fra mindst 5 medlemmer.
Opløsningen skal ske på et årsmøde.

Stk. 2. Et årsmøde kan opløse landsbyrådet med 3/4 flertal af fremmødte på to efter hinanden følgende årsmøder.

Stk. 3. Ved landsbyrådets opløsning træffes der på årsmødet beslutning om anvendelse af evt. opsparet formue. Denne skal tilgå almennyttige formål i Tårup Sogn.

Således vedtaget på det stiftende årsmøde den 9. marts 2025

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment