Der er mange dådyr i skovene og på markerne rundt om os, og hvad gør man, hvis man er så uheldig at ramme ét?
05-02-2026
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt) Tekst og billede Arne Nielsen
Så blev det vores tur
Mandag aften ved – 21 tiden – på vej hjem fra Nyborg i bil var vi så uheldige, at der sprang et dådyr ud foran os, den ramte højre hjørne af bilen.
Man når ikke at bremse før påkørslen sker, men heldigvis kørte vi ikke mere end 65 – 70 km/t.
Vi oplevede en meget stor hjælpsomhed fra de efterfølgende bilister,
som stoppede op og hjalp med at lede efter dyret, men det var forgæves.
Derfor ringede vi til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, som var meget professionelle og foranledigede, at der blev sat en Sweisshund på at opspore dyret. Dagen efter fik vi en melding om at dyret var fundet og aflivet.
Jeg vil tilråde andre bilister altid at have en lygte af en vis kvalitet i bilen – en mobiltelefon rækker ikke.
Bilen kunne køre hjem ved egen kraft – skaden er vurderet til kr 38.000,- af forsikringen.
Vi har ingen selvrisiko ved påkørsel af dyr.
Med venlig hilsen
Arne Nielsen

