Grill Under Egen i 2026
21-01-2026, lagt ind af Mikkel Toft Hornum, redaktionsgruppen for taarup.dk

Foråret nærmer sig og dermed også de hyggelige grillaftner Under Egen.
Første gang er mandag d. 18. maj og derefter omtrent hver anden uge på forskellige ugedage frem til d. 11. september. Alle datoer for 2026 er netop lagt i kalenderen.
Som gengangere vil vide, mødes vi i grillhytten ”Under Egen” kl. 18.00, hvor der allerede vil være tændt op.
Medbring egen mad og drikke og hyg dig med børn og voksne fra nabolaget.
Tilmelding er ikke nødvendig.

