En aktiv familie er flyttet til Tårup

09-03-2024
Af Lotte Nielsen

I oktober 2023 flyttede Heidi og Erik samt Magnus på 13 år ind på Kajbjergvej 9, huset købte de af Erik Nielsson.

Erik har eget malerfirma hvor Heidi laver regnskaberne. Heidi arbejder desuden som fængselsbetjent ved Arresten i Odense. Magnus er skoleelev.

Familien kommer fra Vindinge, og har gennem 2-3 år kørt igennem Tårup mange gange. Byen har de set som en hyggelig og charmerende landsby, de kunne tænke sig at bo i.  Heidi har kigget på Kajbjergvej 9 og tænkt, at det lige ville være et sted for dem.

Da så ejendommen kom til salg var de ikke længe om at slå til og købe den. Heidi har redet hele livet og   her var der både stald og fold til hendes 2 heste.

Familien har en stor hund som Magnus går tur med.

I fritiden fremstiller familien ting i træ – plankeborde, hængehylder, skærebrædder og hvad folk bestiller. Så det store værksted er de meget glade for.

Magnus, Heidi og Erik har indtil nu haft travlt med at flytte ind, men glæder sig til at deltage i fællesskabet i Tårup, som de har fulgt gennem Tårupportalen og nu vil følge gennem Taarup.dk. Magnus glæder sig til at møde nogle jævnaldrene.

Lotte Nielsen

Tekst og foto