Koncert med Jarno Varsted og Hede den 11. september Forsamlingshuset

05-09-2026
Tekst og billede: Henrik Kragh. Birthe Ehlers, Redaktionsgruppen, Tårup.dk  (Kontakt)

Kontaktperson: Henrik Kragh

Mail: henrikkragh1974@gmail.com

Mobil: 30429021

 

Tilmelding:

Selvom du ikke er sponsor, har været hjælper eller på anden måde har været tilknyttet Havefest Under Egen 2026 kan du stadig være med til koncerten. Det koster 100 kroner og du betaler i døren. Men tilmeld venligst ved at skrive en mail eller sms til ovenstående 🙂

 

05-09-2026

Pressemeddelelse:

Skal vi ikke spille nogle koncerter sammen?” – Hede til Jarno Varsted engang i 2025

 

Jarno Varsted er en erfaren debutant. Med sin mundharpe, guitar og allestedsnærværende musikalitet er han kendt fra The Sandmen, 4 Guys From The Future, Rumspringa og en virtuos overlever fra den danske bluesscene. Med sit debutalbum på dansk ”44” tager han livtag med alt det der blev og alt det der

ikke blev, nu hvor midterstregen er krydset. Det er sange om at kunne finde styrken til at se sit eget liv og ambitioner i øjnene, men også kunne grine af det.

HEDE er Christian Hede Madsen. Kendt som frontmand i Bellhound Choir og som sideman for Jesper Binzer, Sebastian WolN og Tobias Kippenberger.

HEDE tager sin opvækst på Bornholm og inspirationer som tidlig John Lee Hooker og trubadurer som Allan Olsen og Cornelis Vreeswijk med ned i sin egen musikalske gryde. Musikken er bygget op omkring akustisk guitar, masser af humor mellem sangene og altid et fokus på det der binder os sammen som

mennesker.

Jarno Varsted og HEDE byder på en aften, hvor de to sangskrivere spiller både solo og med på hinandens sange. I kan forvente trubadurer fra øverste hylde og måske et par historier, man kan tage med hjem i lommen.