Onsdags gåholdet ”Under egen” tager til Bjørnø torsdag den 11. juni.
27.05.2026
Birthe Ehlers, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt). Tekst og billede Lotte Nielsen
På øen er der mulighed for at gå øen rundt ca. 1 ½ time. Dem der ikke kan gå de ca 4-5 km kan nyde den gamle by hvor der også skulle være en cafe

Bjørnø.
Onsdags gåholdet ”Under egen” tager til Bjørnø torsdag den 11. juni.
Det bliver torsdag, idet der den dag er en foodtruck på øen, med mad og drikke fra øens egne produkter. Henrik vores kirketjener, kender Kirsten som bor på øen, vi håber hun vil fortælle lidt om øens historie.
Vil du med, så mød op ved forsamlingshuset.
Vi starter ved forsamlingshuset kl. 8.30, og laver samkørsel til Fåborg i egne biler.
Færgen sejler kl.10. Færgemanden anbefaler at man møder op i god tid. Færgen kan tage 20 personer ad gangen, er der mere end 20, sejler han en tur mere. Vi håber, at vi kommer med på første tur.
På øen er der mulighed for at gå øen rundt ca. 1 ½ time, Dem der ikke kan gå de ca 4-5 km kan nyde den gamle by hvor der også skulle være en cafe´.
Vi forventer at tage færgen/båden hjem 15.30. sejlturen tager 17 minutter.
I tilfælde af storm eller dagsregn aflyses turen.
Bedste hilsner fra Henrik og Lotte (22304636)
