Familieforårshygge "Under Egen" med loppemarked, leg og grillpølser
29-04-2026
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)
Søndag d. 31 maj kl. 10-13 fylder vi området Under Egen med loppemarked, børneleg, ponyklapning, pølsespisning og fælles hygge for alle aldre.
Tag hele familien med, saml alle jeres gemte (glemte?) ting og sager, kør til forsamlingshuset – så holder vi bagagerums/loppemarked. Forsamlingshuset sørger for sjove legeting, og I kan købe pølser og drikkevarer fra grilhytten.
Birgitte Cordes kommer med sin fine, lille islandske hest, som børnene kan få lov til at klappe.
OBS!
Det er gratis at deltage, men vi vil gerne have en tilmelding fra alle, der ønsker at sætte et loppebord op. Så kan vi få en ide om, hvor mange pølser, vi skal have klar på grillen.
Tilmelding – senest d. 27.5 til Hanne Dahl: 51 51 42 20

Vi har bestilt godt vejr, men hvis det bliver øs-pjask-pladask-vejr rykker vi ind i Forsamlingshuset.

