Jan og hans 3 hunde er flyttet ind på Tårup Byvej 27
14-09-2025
Af Lotte Nielsen
Jan og hans 3 hunde er flyttet ind på Tårup Byvej 27

Mor Cleo, datteren Frida og Tante Benjamin, flyttede ind på Tårup Byvej 27 sammen med deres ejer
Jan 1.juli 2025. Hundene er af rasen Aussie/australien sheppert.
Jan Hjorth Bytov Lassen er kirkegårdsleder i Nyborg Kirkegårde. Efter 20 år som kirkegårdsassistent i ledelsesteam, ved Slagelse Kirkegårde, ønskede Jan en forandring og udvikling i sit liv, og søgte og fik jobbet som kirkegårdsleder for Nyborg Kirkegårde.
Efter et års ansættelse der, købte han hus på Tårup Byvej. Landsbyen kendte han til gennem sit arbejde med kirkegården.
Udsigten fra hans grund, samt freden og stilheden, var det der fik ham til at købe huset. At huset var sat fint i stand, og lige til at flytte ind i, var et ekstra plus
Jan er uddannet anlægsgartner fra Jordbrugsskolen i Slagelse. En stor del af hans uddannelse var i Tivoli København, hvor han blev færdiguddannet i 1986.
Jan er et udemenneske, og har fundet mange spændende ruter hvor han går ture med sine 3 dejlige hunde.
Han interesserer sig for musik. Bl.a. har han gennem de sidste mange år været sammen med 11 af sine kammerater i alderen 34 til 64 år, på Roskildefestivallen. De bor i 2 campingvogne og en Camplet.
Jan har før dyrket golfsporten, og det er noget af det han tænker på at genoptage i fremtiden.
Frida som er 3 år vil han gerne gå til agility med. Cleo på 6 år og Benjamin på 7 år slipper for træning. Men de er alle tre søde og velopdragne hunde.
Jan fortæller om kirkegården i Tårup, at de i uge 37, går i gang med omlægning øst for kirken. Den forrige omlægning mod syd er færdiggjort.