Sancta Lucia fejres fredag d.13.dec. kl. 16:45 i Tårup kirke

07-12-2024
Tekst: Marianne Kvistgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt),

Det fortælles, at Lucia var en ung kvinde, der levede på Sicilien år ca.283-304 og som led martyrdøden under kejser Diokletians kristenforfølgelser. Dengang var det farligt og forbudt at være kristen. Mange kristne søgte derfor tilflugt i byernes katakomber (underjordiske gravanlæg), hvor de i skjul kunne leve som kristne.

Men om natten sneg Lucia sig ud. Hun ville gerne hjælpe sine medmennesker og gik i ly af mørket rundt med mad til de fattige. For at kunne se i natten, og for samtidig at have sine hænder fri til at bære, bar hun en krans med lys i på hovedet. Lucias navn stammer fra det latinske ord: lux, der betyder lys.

Lucia ønskede at vie sit liv til Gud. Da hendes mor var meget syg, tog hun sin mor med på en pilgrimsrejse til den hellige Agathes grav, og her blev moderen helbredt gennem et mirakel.

Santa_Lucia_-_Quirizio_da_Murano

 

Lucia var forlovet med en ung mand, men hun ønskede ikke at blive gift med ham. Legenden fortæller, at han angav Lucia til myndighederne som kristen. Som straf skulle hun anbringes i et bordel, men da soldaterne kom for at hente hende, kunne hun ikke rokkes af stedet, Èn legende hævder, at hun bl.a. fik stukket øjnene ud, hvilket er grunden til, at hun ofte ses afbildet med to øjne i en skål. En anden, senere fortælling, vil dog vide at hun en gang selv rev sine øjne ud, fordi en ung mand havde forelsket sig i dem. Og Lucia ønskede ikke at være genstand for jordisk kærlighed.

 

Lucia af Francesco del Cossa

 

Her i Tårup har vi fået tradition for at fejre Lucia med andagt, Luciaoptog og “lusseboller”. Det er børnekoret Klokkefrøerne, der synger, under ledelse af Helga Marie Nordby. Det foregår fredag d-13. dec. kl.16:45. Alle er velkomne!

 

2023 lucia optog i Tårup kirke
klokkefrø

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment