Der er menighedsrådsvalg d.17.september 2024

10-09-2024
Tekst: Marianne Kvistgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

I år er der valg til menighedsrådene i hele landet – og dermed også her i Frørup og Tårup Sogne. Til menighedsrådsvalget vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. I 2024 skal menighedsrådene vælges på en valgforsamling hvor kandidater opstilles og vælges. Mødet er offentligt og alle er velkomne.

Valgforsamlingen afholdes tirsdag d. 17. september 2024 kl. 19 i Frørup præstegård

Bemærk venligst: Kom i god tid – dørene lukkes kl. 19:00 – dette betyder, at man ikke kan komme ind efter kl.19.00.

På valgforsamlingen afholdes valget til menighedsrådet – der skal vælges 6 medlemmer + 2 suppleanter. Opstilling og valg af kandidater foregår på mødet. Vi har tradition for, at der vælges et lige antal medlemmer fra hvert sogn 3 fra Frørup og 3 fra Tårup.

Kandidater præsenterer sig og der er mulighed for debat.

Der gennemføres en skriftlig afstemning om de opstillede kandidater, hvis der er mere end 3 kandidater fra hvert sogn.

Det valgte menighedsråd tiltræder 1. december 2024.

Mere detaljerede informationer kan læses på: www.menighedsrådsvalg.dk 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment