Til kirkekaffe med Københavnere.
Onsdag den 24. april var Gågruppen ”Under egen” i Tårup på tur til København.

18-01-2024
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt), Tekst og billeder: Lotte Nielsen

Vi var 10 afsted og der var afgang med tog kl. 8.13 fra Nyborg.
Fra Københavns hovedbanegård tog vi Metroen til Nørrebro station, og derfra med bus 4 A til
Grundtvigskirken På Bjerget 14 B. Bispebjerg.
Grundtvigskirken er tegnet af arkitekten P.V. Jensen -Klint i 1921. Bygget fra 1921 til 1940. Efter arkitekt
P.V.Jensen-Klints død i 1930, blev byggeriet fuldført af hans søn arkitekten Kåre Klint, der også tegnede
den store prædikestol, alteret og stolene. Stolen hedder ”Kirkestolen”, og dem af dem, er der 660 i kirken.
Kirken har i alt 1440 siddepladser
Kirken er bygget til ære for præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig.
Vi startede med at se kirken, og der erfarede vi, at der var Musikandagt kl. 12, fællessalmer og orgelmusik fremført af Mads Høck. Det ville vi selvfølgeligt meget gerne deltage i. Men først ville vi på Bispebjerg kirkegård som er på 43 hektar.

På kirkegården som er kendt for sin alle´ af lyserøde blomstrende japanske kirsebærtræer, fik vi af en
gartner at vide, at alleén desværre var afblomstret, men heldigvis blomstrede Den hvide alle´ stadigvæk. Vi gik tur på den store og spændende kirkegård, og derefter var vi på plads i kirken kl. 12.
Efter andagten deltog vi i kirkekaffe, og havde nogle hyggelige samtaler med de andre deltager i
kaffebordet og med præsten og organisten. De var meget interesserede i at høre hvor vi kom fra. En meget nærværende oplevelse.
Derefter gik turen til Cafe` Bjerget hvor vi fik lidt at spise.
Turen gik derefter samme vej tilbage med bus og Metro, og nu var målet Marmorkirken/Frederikskirken
som ligger tæt på Amalienborg. Kirken er tegnet af Nicolai Eigtved i 1740, men efter mange forviklinger og
et revideret project og stramninger i bevillinger, blev kirken først indviet i 1894.
Efter Marmorkirken gik turen over Amalienborg Slotsplads til Sct. Annæ plads, hvor en statue i bronze af
Karen Blixen er blevet rejs den 17. april 2024. Spændende at se.
Turen gik derefter over Nyhavn og Kongens Nytorv og endte ved det sørgelige syn af den nedbrændte
Børs..
Videre ad Gammelstrand hvor fisken blev landet i ”gamle dage” og solgt af ”Fiskekonerne”.
Efter en tiltrængt kop kaffe var vi ved 16 tiden ved Københavns Domkirke, hvorfra der hver dag bliver
transmitteret andagt kl. 8.05 på D.R. 2.
Der har ligget kirke på stedet siden 1200. Den anden sidste kirke brændte under Københavns
bombardement i 1807.
Den nuværende kirke blev tegnet af C.F. Hansen og den blev indviet i 1829. Domkirken er rigt udsmykket
af Bertel Thorvaldsen.
Med hovedet fuldt af kulturelle oplevelser og indtryk, tog vi toget hjem til Fyn.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment