Forårsgudstjeneste med efterfølgende foredrag ved Johs. Nørregaard Frandsen var en fin afslutning på palmesøndag

25.32024,Tove Damgaard tekst, Arne Nielsen fotos. Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

Palmesøndag kl. 19 var der forårsgudstjeneste i Tårup Kirke. Bagefter var der kaffebord, dejlig lagkage og meget spændende og underholdende foredrag ved Johs. Nørregaard Frandsen i forsamlingshuset

Foredraget i forsamlingshuset var en dejlig afslutning på Palmesøndagens gudstjeneste. De 30 fremmødte var godt underholdt, og blev også klogere i løbet af foredraget.

Kirken havde inviteret til forårsgudstjeneste palmesøndagaften, og menighedsrådet havde sørget for spændende afslutning med foredrag af den meget vidende og altid underholdende professor emeritus ved SDU Johs. Nørregaard Frandsen. Det blev afholdt i forsamlingshuset og menighedsrådet havde desuden sørget for kaffe og en særdeles lækker lagkage (som Anny var mester for).

Johs. (“blandt venner”) fortalte om. hvordan begrebet “Provinsen” var opstået med baggrund i 1700-tallets velstand blandt adel og højere borgerskab og udvikledes i 1800-tallets begyndelse. I foredraget kom han langt omkring i tid og sted, og det hele krydredes med muntre bemærkninger om sjællændere, fynboer og jyder – deres (vore) særegenheder, dialekter og selvforståelse.

Hans konklusion er, at “Provinsen” ligger i fremtiden, og samtidig tror han på en gunstig udvikling af provinsen; eftersom undersøgelser viser, at unge mennesker faktisk godt kunne overveje at flytte ud fra storbyerne.

Forresten kan du læse mere i Johs.  Nørregaard Frandsens bog af samme titel som foredraget “Hvor ligger provinsen” – kan lånes på biblioteket eller købes i din lokale boghandel.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment