Generalforsamling i Tårup Forsamlingshus

18-01-2024
Jørn Albertus, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

I onsdags blev den årlige generalforsamling i Tårup Forsamlingshus afholdt med god deltagelse. Først var der spisning – Hanne Bildes dejlige gullashsuppe – og derefter gik generalforsamlingen i gang.

 

Generalforsamling i Tårup Forsamlingshus
Generalforsamling i Tårup Forsamlingshus 2024
Gullashsuppe til generalforsamling i Tårup Forsamlingshus

Formand Hanne Dahl fortalte om det forløbne år, og takkede desuden Viggo Hansen – som havde valgt at stoppe i bestyrelsen – for hans mangeårige arbejde for huset. Regnskabet gennemgik kasserer Hanne Bilde, og der var klapsalver til både beretning og regnskab. Valg af gamle og et nyt bestyrelsesmedlem m.m. gik hurtigt. Derefter stemte forsamlingen om er par mindre vedtægtsændringer, og endelig var der afstemning om overdragelsen af Frysehuset til den nye forening “Huset under egen”. Efter lidt debat blev overdragelsen vedtaget med ja-stemmer fra langt de fleste deltagere.

Da dagsordenen var slut takkede dirigenten Arne Nielsen for god og rolig afvikling, og deltagerne kunne gå hjem med maverne fulde af god mad og kage. Aftenen forløb med god stemning og megen hyggelig snak ved bordene.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment