Valdemars dag blev fejret af Flaghejserlauget

16-06-2024
Tekst og billeder: Marianne Kvistgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

Tårup Flaghejserlaug blev etableret i 2018 med det formål at flage fra kirkens flagstang på officielle flagdage. Ved særlige anledninger, f.eks. konfirmation, bryllup eller lignende, flages der også fra flagstænger ved indkørslerne til Tårup. Disse specielle flagninger kan bestille hos Michael Geertsen, Brandgaden 16, som er formand for lauget. Dette tæller pt. 9 medlemmer.

Dannebrogsflag, der blafrer i vinden.

Den 15. juni er det Valdemarsdag for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge, Valdemar Sejr, kæmpede mod esterne. Flaghejserlauget fejrer dette med en middag i grillhytten.

2024 06 15 Flaghejser grill 1

Arrangementet går på skift mellem laugets medlemmer. I år var turen kommet til Elsa og Arne fra Boholtvej, der havde forberedt dejlig grillmad, salater og bagt fin chokoladekage til dessert. Trods dagens regnvejr brød solen frem, og vi hyggede os gevaldigt i grillhytten.

20240615 Flaghejser grill 2

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment