Steen takkede af efter ti år

30-01-2024
Jørn Albertus, Redaktionsgruppen, Taarup.dk (Kontakt)

Steen Jensen skabte i 2013 Tårupportalen, der gennem årene blev til den vigtigste kilde til nyheder og information om livet i Tårup. Steen sagde farvel med manér i Forsamlingshuset.

Steen Jensen fik blandt andet foræret et smukt maleri, malet af den lokale kunstner Kirsten Thilsing,. Landsbyrådet og Forsamlingshuset var giver. Foto: Henrik Kragh.
Steen fik af Landsbyrådet og Forsamlingshuset foræret et smukt maleri, malet af den lokale kunstner Kirsten Thilsing.

Den 14. januar inviterede Landsbyrådet og Tårup Forsamlingshus’ bestyrelse til Drop-in kaffebord og afskedsreception for TårupPortalen og dens redaktør og ildsjæl, Steen Nielsen. Det blev noget af et tilløbsstykke med taler, kaffe og kage.

Steen fik mange gaver blandt andet et smukt maleri, malet af den lokale kunstner Kirsten Thilsing, som Landsbyrådet og Forsamlingshuset forærede ham.

Et gennemgående tema i talerne var Steen Nielsens store indsats for vores landsby og lokalområdet.

Ildsjæl har ydet stor indsats for Tårup
Steens indsats som redaktør, fotograf og journalist for Tårupportalen lhar været medvirkende til, at Tårup er en levende landsby med masser af aktivitet, initiativrigdom og virkelyst.

– Tårup portalen har i den grad været med til at give liv i og til byen. En STOR tak til Steen, skriver Tårup Forsamlingshus i Facebookgruppen For os i Tårup.

Tårupportalen er nu blevet lavet til et arkiv over de ti år, hvor Steen Nielsen gjorde den til førende nyhedskanal med lokale nyheder i Tårup og omegn.

Steen har på en række møder delt ud af sin erfaring til en ny redaktionsgruppe, som fra 1. februar går i luften med den ny Tårup-side http://www.taarup.dk.

– En epoke er slut, men Steen har været med til at skabe grobunden for fremtidens Tårup, slutter Tårup Forsamlingshus i sit indlæg på Facebook.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment