Klokkefrøerne holdt sommerkoncert

12-06-2024
Tekst: Hanne Dahl. Billeder: Heidi Planck

Lørdag 1. juni 2024 havde børnekoret Klokkefrøerne inviteret til et velbesøgt koncertarrangement i Forsamlingshuset og på græsarealet under Egen i det skønneste solskinsvejr.

Arrangementet startede med Klokkefrøernes super fine koncert i Forsamlingshuset, der varede ca. ½ time. Børnene havde pyntet salen med hjemmelavede plakater.

Herefter gik vi alle sammen ned til arealet under Egen, hvor der var tændt op i grillen. Her spiste vi grillede pølser med brød og dejlig is.

Der blev også tid til nogle sanglege inden arrangementet sluttede kl. ca. 17.

Vil du være med i Klokkefrøerne?

Klokkefrøerne har udviklet sig rigtig meget siden sidste koncert, og er nu en velsyngende gruppe på 10 piger, men kan sagtens bruge flere medlemmer – også drenge!

Kan du spille et instrument må du meget gerne hjælp Svend-Erik med at ledsage Klokkefrøerne.

Klokkefrøerne øver hver anden uge i Præstegården i Frørup. Kontakt Helga-Marie Nordby, tlf. 2285 7580 for nærmere information.

TAK til Helga-Marie, Heidi, Svend-Erik, Henrik, Frederik og Henning for et fantastisk arrangement.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment