Crispin udstiller på Det Fynske Kunstakademi, og gåholdet var på besøg til en snak med kunstneren

13-03-2025

Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt) Fotos Arne Nielsen og Crispin Gurholt

Gåholdet startede dagen med en tur omkring Slottet i Odense. Arne har været med til at renovere det, og kunne fortælle en masse om det – bl.a. at det sære tårn er til at tørre  brandslanger i. Det viste sig i dagens løb, at Arne har bygget/renoveret eller nedrevet en god del bygninger i Odense, så vi blev meget klogere på Odenses bygningsmasse

På Kunstakademiet bød Crispin velkommen i den smukke sal, hvor hans store malerier, fotos og installationer virkelig kommer til deres ret. Vi rundt og kiggede på kunsten på egen hånd, inden vi satte os og fik en lang snak med ham.

Crispin fortalte om, hvordan hans tilgang til kunst er grundet i hans barndom. Hans familie var (scene)kunstnere, og at beskæftige sig med kunst var naturligt fra begyndelsen. Det er en følelse af, at mennesker grundlæggende er alene/ensomme, og at mennesker nyttiggøres til samfundets fordel, der interesserer ham. Desuden er de komplekse relationer mellem køn/klasser/kulturer og andre brydningspunkter væsentlige.

Crispin arbejder med „Live fotos‟ som er iscenesættelser af mennesker i fastlåste situationer. Der er i udstillingen videoer og fotos fra disse installationer. Malerierne med udgangspunkt i installationerne er kommet til senere som en anden dimension af hans udforskning af, hvem han selv er og hvad det betyder for hans plads i verden.

Vi fik en lang snak med Crispin om værkerne, hvad de udtrykker og hvordan vi forstod dem og relaterede dem til vore erfaringer og opfattelse af mennesket i verden af i dag. Der var mange spørgsmål og betragtninger at snakke om – bl.a. at Crispin erkender at hans kunst er lidt dyster, men med et positivt liv til følge. Og vi tilskuere kunne gå endnu en runde blandt kunstværkerne med en større forståelse for dem og en masse indtryk at bearbejde.

Efter de mange indtryk fra både kunst og snak gik vi en tur i Odense. Vi var forbi flere bygninger, hvor Arne havde haft en finger (eller to) med i spillet, og fandt lidt bynatur ved åen og i Eventyrhaven. Efter en god tur, hvor der var meget at kigge på og snakke om landede vi ved H.C.Andersens Museum – ikke for at hilse på H.C, men for at spise frokost på „Deilig‟ – en café lige ved siden af museet. Lotte havde heldigvis ringet og bestilt bord til os, for den var velbesøgt på denne onsdag eftermiddag. De viste sig at tilbyde noget ganske specielt smørrebrød, der var anrettet meget kunstnerisk. Smagen var lige så fin som anretningen, og alle var vist godt mætte, da vi gik derfra.

Vi sluttede turen med at gå hen til domkirken, hvor Henrik overtog rollen som guide. Han kunne fortælle en masse om konger, krypter og gravlæggelser, og vi kunne godt have brugt noget mere tid til at blive endnu klogere, men toget ventede på at bringe (de fleste af) os hjem igen – eller…det ventede jo lige præcis ikke på os – så vi vendte benene mod stationen og blev transporteret det sidste stykke til Nyborg.

Det var en dejlig dag fuld af indtryk.