Sangglade deltagere fik en hyggelig aften i præstegården

12-11-2025
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt)

Der var godt fyldt ved bordene i konfirmandstuen, da André Friis Møller bør velkommen til en aften med fællessang fra Højskolesangbogen og salmebogstillægget “100 salmer”. Ca. 25 sangglade var mødt op, og der var tilmed en 3 måneder ung dame;  som dog faldt i søvn efter nogle sange.

André havde gjort et stort forarbejde og fundet (og øvet sig på) en række kendte og knap så kendte sange og salmer. De knap så kendte fortalte han lidt om, og alle sang med af hjertens lyst – smukt akkompagneret af aftenens vært.

Sangaftenen blev styret fra et nystemt klaver

 

Vi fik sunget mange danske sange, men også norsk, svensk og engelsk blev luftet i aftenens løb.

 

Efter knap en times sang var der servering af ost, kiks og vin eller vand efter behag, og da alle havde fået klaret røsterne var vi klar til en ønskerunde, hvor der var livlige bud på sange, vi skulle synge.

Aftenen sluttede med “I Danmark er jeg født”, og så sendte André os “hjem i seng” efter en hyggelig sangaften med god beværtning og forbilledlig musikalsk ledelse.

Tak for en dejlig aften til arrangører og deltagere

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment