Kongshøj Vinterbadelaug sluttede året i smukt solskin

02-01-2025
Tove Damgaard, Redaktionsgruppen, Tårup.dk (Kontakt) Fotos: Arne Nielsen og Tove Damgaard

Rigtigt mange sluttede op om Kongshøj Vinterbadelaugs traditionelle nytårskur. Vi mødtes på stranden; medbringende godt humør og mange forskellige nytårssnacks. Arne og Crispin havde på forhånd sørget for et bål at holde varmen ved.

Som vanligt var der både badere og de, der holdt sig på landjorden. Fra de yngste deltagere (som f.eks. 4-årige Kalle, som gravede en megaflot voldgrav med sin nye gravemaskine) til de ældste var humøret højt og glæden ved de smukke omgivelser blev bekræftet flere gange.

Vinterbadning

Der var næsten trængsel for at komme i det stille vand og få årets sidste herlige bad.

Da alle var kommet i det varme tøj, gik selve “nytårskuren” i gang. Bordet var fyldt med alskens lækkerier – æbleskiver, pølsehorn, mange forskellige kager, chokolade…jamen der var nærmest for meget at vælge imellem. Og så må vi ikke glemme “boblerne” – de fandtes både med og uden alkohol; og sågar i en hjemmebrygget udgave.

Der var mange grunde til at være tilfredse med tilværelsen lige dér – på Kongshøj Strand d. 31.12.2025

Efter hyggeligt samvær med megen snak og dejlig “nytårsbrunch” i Kongshøj Vinterbadelaugs udgave drog deltagerne forfriskede videre til de næste oplevelser på årets sidste dag.

Godt nytår til alle i Tårup og omegn!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment